Den seneste stramning af compliance-gennemgange og toldpolitikker på de amerikanske og EU-markeder har skabt en ny bølge af udfordringer for kinesiske eksportører. Bemærkelsesværdige udviklinger omfatter udvidelsen af EU's Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)-forsøg og den mulige forlængelse af Section 301-toldsatser fra USA, hvilket efterlader mange små og mellemstore udenrigshandelsvirksomheder i en tilstand af "compliance-angst".
CBAM-udvidelse øger omkostningerne for eksport af industriel industri
EU gik ind i overgangsfasen for CBAM i oktober 2023, i første omgang rettet mod industrier som stål, aluminium og cement. Siden 2024 er anvendelsesområdet gradvist blevet udvidet til at omfatte downstream-produkter som elektricitet og plast. Det betyder, at producenter, der eksporterer til EU, ikke kun skal beregne deres produkters CO2-aftryk, men også afholde yderligere omkostninger til CO2-rapportering. Nogle virksomheder rapporterer, at CO2-regnskaber tilføjer cirka 3-5 % pr. ordre, hvilket er en betydelig byrde for virksomheder med små serier og operationer med flere kategorier.
Usikker amerikansk toldpolitik øger risici for eksport af forbrugsvarer
Den amerikanske handelsrepræsentant (USTR) gennemgår i øjeblikket, om toldsatserne i henhold til paragraf 301 på kinesiske varer skal forlænges, så de dækker forbrugerkategorier som elektronik, møbler og tekstiler. Selvom der ikke er truffet nogen endelig beslutning, har den kortsigtede usikkerhed omkring toldsatserne allerede fået nogle amerikanske købere til at udsætte ordrer eller anmode kinesiske leverandører om at dele potentielle toldomkostninger. En eksportør bemærkede: "Kunderne begynder at bede om to prismuligheder: med og uden toldsatser. Forhandlingerne tager tydeligvis længere tid."
Nye markeder følger trop med handelsbarrierer
Påvirket af EU's og USA's politikker strammer vækstmarkeder som Mexico og Tyrkiet også oprindelseskontroller og miljøstandarder for import. Mexico har for nylig styrket antidumpingundersøgelser af asiatisk import, især rettet mod stål og keramik. Tyrkiet planlægger at indføre et EU-lignende "grønt deklarationssystem" inden for året. Disse ændringer tvinger nogle eksportører til at omkonfigurere forsyningskæder eller flytte noget af produktionskapaciteten til Sydøstasien eller Østeuropa.
Responsstrategi: Opbygning af compliance-kapacitet som en central konkurrencefaktor
I lyset af stigende globale handelsbarrierer skal eksportører styrke tre nøgleområder:
- Håndtering af CO2-data – Etabler et system til sporing af produktets CO2-aftryk og forfølger internationalt anerkendte grønne certificeringer (f.eks. EPD).
- Diversificering af forsyningskæden – Evaluer muligheden for at etablere oversøiske lagre eller kooperativ produktion i regioner som Sydøstasien eller Mexico for at afbøde risici for det indre marked.
- Bevidsthed om toldplanlægning – Udnyt oprindelsesregler under frihandelsaftaler (f.eks. RCEP) og optimer vareklassificering og prisstrategier.
Konklusion
Det internationale handelsmiljø skifter fra "priskonkurrence" til "konkurrence i overholdelse af regler". Kun ved proaktivt at tilpasse sig til lovgivningsmæssige ændringer kan virksomheder opretholde deres position midt i en omstrukturering af den globale forsyningskæde. Politiske tendenser vil fortsat være en kritisk variabel, der påvirker eksportordrer i de kommende seks måneder.
Opslagstidspunkt: 23. januar 2026